En klo, der klikker mod gulvet, er ofte det første tegn på, at det er tid til en klipning. Men for mange hundefamilier bliver opgaven hurtigt større end en klosaks og fem minutter ved køkkenbordet. Denne guide til rolig klipning af hundens klør hjælper jer med at gøre klo-klip til en tryg, overskuelig rutine - også hvis din hund allerede trækker poten til sig, når den ser udstyret.
Korte kløer handler ikke kun om et pænt poteaftryk. For lange kløer kan ændre hundens måde at sætte poten på, genere den på glatte gulve og i nogle tilfælde give ubehag ved gang og leg. Målet er dog ikke at klippe mest muligt på én gang. Målet er, at din hund lærer, at potehåndtering og klo-klip er noget, den kan være rolig i.
Hvorfor bliver hunde utrygge ved klo-klip?
Nogle hunde bryder sig ikke om at få holdt fast i poterne. Andre har oplevet at få klippet for tæt på nerven, også kaldet livet, og husker derfor situationen som ubehagelig. Der findes også hunde, der reagerer på lyden fra en klofil eller følelsen af en saks, der trykker om kloen.
Det betyder ikke, at din hund er stædig eller umulig at samarbejde med. Den fortæller bare, at tempoet er for højt, eller at situationen endnu ikke føles sikker. Især hvalpe, usikre hunde og hunde med følsomme poter har glæde af, at træningen deles op i meget små bidder.
En rolig hund er heller ikke nødvendigvis en hund, der ligger helt stille fra første forsøg. Kig efter de små signaler: blød krop, rolig vejrtrækning, mulighed for at tage en godbid og en pote, der ikke konstant trækkes væk. Når de signaler forsvinder, er det tid til at gøre øvelsen lettere.
Det rette udstyr gør klipningen mere tryg
Vælg et værktøj, der passer til din hunds størrelse, kløernes tykkelse og din egen hånd. En lille, skarp klosaks er ofte god til små hunde og hvalpe, mens en kraftigere tangmodel kan give bedre kontrol på store, tykke kløer. En klofil eller elektrisk klosliber kan være et fint alternativ, hvis din hund reagerer på selve klippet, men nogle hunde skal vænne sig til vibration og lyd først.
Saksen skal være skarp og ren. En sløv saks kan mase kloen, og det gør oplevelsen mindre behagelig. Hav også et blodstandsende pulver klar, hvis du ved et uheld kommer for tæt på livet. Det er ikke et tegn på, at du har fejlet som hundeejer - det kan ske, særligt når kløerne er mørke. Det vigtigste er at bevare roen og stoppe blødningen med et let, vedvarende tryk eller blodstandsende pulver.
Gode, små godbidder er en lige så vigtig del af udstyret som selve klosaksen. Vælg noget, din hund virkelig holder af, og som den kan spise hurtigt. Bløde træningsgodbidder eller bittesmå stykker af en favorit-snack fungerer ofte godt, fordi belønningen kommer præcis, når hunden samarbejder.
Hos Vovseland finder du både plejeudstyr og lækre belønninger, så det er nemt at samle det, I bruger til den faste poterutine.
Start træningen længe før første klip
Hvis din hund er skeptisk, skal den ikke starte med at få klippet alle kløer. Start med at lære den, at det kan betale sig at få rørt ved poterne. Sæt dig et roligt sted, hvor hunden normalt slapper af. Rør kort ved en skulder eller et ben, giv en godbid og stop igen. Gå gradvist videre til poten og til sidst til den enkelte tå.
Næste skridt er at lade hunden se og snuse til klosaksen. Læg den på gulvet, beløn nysgerrighed og pak den væk igen. Hold derefter saksen i hånden, mens du forsigtigt rører en pote. Du behøver ikke klippe noget endnu. Når hunden er tryg ved det, kan du føre saksen hen til en klo, give en godbid og slippe poten.
Denne træning virker måske langsom, men den sparer ofte tid senere. Fem rolige gentagelser om dagen er mere værd end én lang session, hvor hunden bliver presset. For en hund, der tidligere har været bange, kan det tage dage eller uger at nå frem til første klip. Det er helt i orden.
Gør det let at sige ja
Vælg et tidspunkt, hvor hunden er naturligt rolig, for eksempel efter en gåtur eller en hyggelig stund hjemme. Undgå at starte, når den er meget legesyg, sulten eller har svært ved at falde til ro. Et skridsikkert underlag kan også gøre en stor forskel, fordi hunden ikke behøver spænde i kroppen for at holde balancen.
Du kan med fordel have fire ting klar, før I går i gang:
- en skarp klosaks eller klosliber
- ekstra gode, små belønninger
- blodstandsende pulver eller en ren kompres
- et roligt underlag med godt lys
Sådan klipper du uden at komme for tæt på livet
På lyse kløer kan du ofte se livet som en rosa eller mørkere kerne inde i kloen. Klip kun den yderste, gennemsigtige spids, og tag hellere lidt ad gangen. Hold en pause efter hver klo, hvis det hjælper hunden med at bevare roen.
Mørke kløer kræver mere forsigtighed, fordi livet ikke er synligt. Klip en meget tynd skive af gangen og kig på klippefladen. Når midten begynder at se mørkere, fugtig eller mere blød ud, er du tættere på livet og bør stoppe. Mange foretrækker at slibe mørke kløer gradvist, fordi man kan fjerne små mængder med større kontrol. Til gengæld skal hunden vænne sig til sliberens lyd, og pelsen omkring poten bør holdes væk fra slibehovedet.
Husk ulvekloen, hvis din hund har en. Den sidder højere på benet og slides sjældent naturligt, fordi den ikke rammer underlaget på samme måde som de øvrige kløer. Derfor kan den vokse rundt og ind mod huden, hvis den overses.
Hvor ofte skal hundens kløer klippes?
Det afhænger af hundens hverdag. En hund, der går mange ture på asfalt og faste stier, slider ofte mere af kløerne end en hund, der mest går på græs, skovbund eller blødt underlag. Alder, kropsbygning, aktivitetsniveau og kloernes vækst spiller også ind.
Tjek poterne cirka hver anden uge i stedet for at vente på, at kløerne tydeligt klikker mod gulvet. Nogle hunde skal have en lille trimning hver eller hver anden uge, mens andre klarer sig med længere mellemrum. Hyppige, små klip har en ekstra fordel: Hvis du kun tager spidsen, vil livet ofte gradvist trække sig tilbage. Det gør det lettere at holde kløerne korte uden at komme for tæt på.
Lyt dog ikke kun efter klik. På bløde tæpper hører du det ikke, og nogle hunde slider kløerne forskelligt. Kig derfor både på forpoter, bagpoter og ulvekløer. Det er helt normalt, at der er forskel fra klo til klo.
Hvis din hund siger stop
En hund, der stivner, piver, slikker sig om munden, prøver at gå væk eller knurrer, skal ikke have mere pres. Stop roligt, giv plads og tænk over, hvilket trin der blev for svært. Måske kunne den godt få rørt poten, men ikke holde den. Måske kunne den holde poten, men ikke høre saksen klikke. Gå et skridt tilbage i træningen, og beløn der, hvor hunden igen kan være afslappet.
Undgå at skælde ud eller holde hunden fast for at blive færdig. Det kan gøre næste forsøg endnu sværere og svække tilliden omkring håndtering. Hvis du er i tvivl om teknik, eller hvis hunden har meget krumme, tykke eller mørke kløer, kan en professionel hundefrisør eller dyrlæge vise dig, hvordan du gør. Kontakt dyrlægen, hvis en klo er knækket, bløder vedvarende, er vokset ind i huden, eller hunden virker smertepåvirket.
Den bedste klo-rutine er ikke den, hvor alle ti kløer bliver ordnet på rekordtid. Det er den, hvor din hund oplever rolige hænder, tydelige pauser og en god belønning bagefter. En enkelt klo i dag kan være præcis det fremskridt, der gør næste pote langt lettere.