En våd pote på gulvet efter gåturen er helt normalt. Men hvis hunden slikker vedvarende på poterne, halter lidt eller pludselig ikke vil gå på det sædvanlige underlag, er det værd at kigge nærmere. Denne guide til hundens potepleje hjælper dig med de små rutiner, der kan forebygge ømme trædepuder, for lange kløer og irriteret hud - så turene fortsat er noget, I begge glæder jer til.
Hvorfor potepleje hører til hverdagen
Hundens poter arbejder hårdt. De bærer hele kropsvægten, bremser i sving, graver i skovbunden og møder alt fra grus og mudder til varm asfalt og vinterens vejsalt. Trædepuderne er slidstærke, men de er ikke uopslidelige. Små revner, tørhed eller fremmedlegemer mellem tæerne kan hurtigt blive ubehagelige, hvis de overses.
Potepleje behøver heldigvis ikke være et stort projekt. For de fleste hunde gør et hurtigt tjek efter gåturen og en mere grundig gennemgang en gang om ugen en mærkbar forskel. Det handler ikke om at gøre poterne helt bløde - de skal kunne tåle et aktivt hundeliv - men om at holde huden smidig, kløerne i en god længde og området mellem tæerne rent.
Behovet afhænger af hundens hverdag. En byhund, der går meget på fortov, slider ofte kløerne naturligt, mens en hund, der mest færdes på græs og blødt underlag, kan have brug for hyppigere klip. En langhåret hund kan samle mere mudder, sne og småsten i pelsen mellem tæerne. Derfor er det bedst at se på netop din hunds poter frem for at følge en fast regel uden undtagelser.
Guide til hundens potepleje efter gåturen
Start med at skylle eller tørre poterne, når I kommer hjem fra en våd, beskidt eller saltet tur. Brug lunkent vand og en blød klud, og tør grundigt mellem tæerne bagefter. Fugt, der bliver liggende i tæt pels, kan irritere huden og give en sur lugt.
Kig samtidig efter små sten, grannåle, torne eller klumper af jord. De kan sætte sig overraskende godt fast mellem trædepuderne. Hvis du ser noget, der sidder løst, kan du som regel fjerne det roligt med fingrene eller en pincet. Sidder det dybt, eller reagerer hunden med smerte, skal du ikke grave videre. Her er det bedre at få hjælp fra dyrlægen.
Det er også en god vane at mærke poterne igennem. Føles en pote varmere end de andre, er den hævet, eller trækker hunden benet til sig? Så fortjener den lidt ekstra opmærksomhed. Jo tidligere du opdager en lille irritation, desto lettere er den ofte at håndtere.
Hold øje med slikken og rød hud
Mange hunde slikker kort på poterne som en del af deres normale pelspleje. Vedvarende slikken er noget andet. Det kan skyldes en rift, en irriterende genstand, tør hud, fugt mellem tæerne eller allergi. Nogle hunde slikker også af kedsomhed eller uro, så poterne skal altid vurderes sammen med resten af hundens adfærd.
Se efter rødme, mørk misfarvning af pelsen, små knopper, dårlig lugt eller sår. Hvis problemet vender tilbage, breder sig eller ikke bliver bedre efter få dage med skånsom pleje, bør du kontakte dyrlægen. Poter er et udsat område, og en lille hudirritation kan blive værre, når hunden går og slikker på den.
Kløer: Den lille detalje med stor betydning
For lange kløer kan ændre hundens måde at støtte på og gøre gåturen mindre behagelig. Når hunden står på et plant gulv, bør kløerne som udgangspunkt ikke presse poten op fra underlaget. Hører du en tydelig klikkelyd ved hvert skridt på gulvet, kan det være tid til at kigge på længden.
Klip hellere lidt og ofte end meget på én gang. I lyse kløer kan du typisk se den lyserøde del, hvor blodkar og nerver sidder. Klip kun den yderste, gennemsigtige spids. Mørke kløer kræver lidt mere tålmodighed, fordi man ikke kan se nerven på samme måde. Tag meget små klip, og stop, når midten af kløens klippeflade begynder at se mørkere eller mere fugtig ud.
Ulvekloen på indersiden af benet er nem at glemme, fordi den sjældent slides naturligt. Den kan vokse i en bue og i værste fald krølle ind mod huden. Tjek den derfor hver gang, du ser kløerne efter.
Er din hund utryg ved klosaksen, så gør træningen kort og rar. Vis saksen, giv en snack, rør kort ved poten og slut, før hunden bliver utilpas. Først senere kan du tage en enkelt klo. En rolig vane virker bedre end at holde hunden fast og få klippet alle kløer på én gang.
Trædepuder har brug for beskyttelse - ikke overpleje
Tørre trædepuder kan føles ru og få små overfladiske revner, særligt om vinteren eller efter mange ture på hårdt underlag. En potevoks eller plejebalsam kan beskytte mod kulde, salt og udtørring og samtidig gøre puderne mere smidige. Brug et tyndt lag på rene, tørre poter. For meget produkt kan gøre gulvet glat og få sand til at hænge fast.
Hvis huden er dybt revnet, bløder eller virker smertefuld, er almindelig potevoks ikke nok. Hold poten ren, undgå lange ture på hårde overflader, og få faglig vurdering. Det samme gælder, hvis en trædepude er skåret, eller hvis hunden ikke vil støtte normalt.
Pelsen mellem tæerne må gerne være der, men meget lang pels kan holde på fugt og samle skidt. Klip eller trim forsigtigt de længste totter, hvis de generer hunden eller danner filtre. Klip aldrig tæt ind til huden med en saks, hvis hunden vrider sig. En lille pote- eller trimmerløsning kan være lettere at styre, men nogle hunde bryder sig ikke om lyden. I så fald er langsom tilvænning den bedste vej frem.
Vinterpoter og varme sommerfortove
Vinterens vejsalt er en klassiker, når det gælder sviende og irriterede hundepoter. Skyl poterne efter hver tur på saltede stier og fortove, også selv om de ikke ser beskidte ud. En beskyttende potevoks før turen kan være en god hjælp, mens potesokker kan give ekstra skærmning på de mest saltede ruter. Sokker fungerer dog kun, hvis de passer godt og hunden accepterer dem. Nogle hunde går fint med dem, andre bruger mere energi på at få dem af end på selve gåturen.
Om sommeren er asfalt og fliser den store udfordring. Hvis du ikke kan holde håndryggen mod underlaget i omkring fem sekunder uden ubehag, er det for varmt til hundens poter. Gå hellere tidligt om morgenen eller sent på dagen, vælg græs og skovstier, og tag kortere ture, når temperaturen topper.
Sne og is kan også sætte sig som hårde klumper i lang pels mellem tæerne. Her kan en let trimning og en smule potevoks inden turen gøre det nemmere. Efter turen skal klumperne tø forsigtigt op med lunkent vand - undgå at rive dem ud, da det kan gøre ondt.
Et enkelt ugentligt potetjek
Sæt et par rolige minutter af, når hunden allerede er afslappet. Kig på oversiden og undersiden af hver pote, skil forsigtigt tæerne ad, mærk kløernes længde, og se efter snavs eller forandringer. Beløn gerne undervejs, så potetjekket bliver forbundet med noget rart.
Hav gerne en lille plejekurv klar med håndklæde, potebalsam, klosaks eller klosliber, pincet og godbidder. Når tingene ligger samlet, er det langt lettere at holde fast i rutinen. Hos Vovseland finder du plejeprodukter til både den hurtige hverdagstjek og den ekstra beskyttelse, når vejret udfordrer poterne.
Den bedste potepleje er den, hunden kan være tryg ved. Tag det i små bidder, vær opmærksom på forandringer, og lad gode godbidder og rolige hænder gøre potetjekket til en helt almindelig del af livet som hundefamilie.