Måltidet står urørt, og den hund, der normalt kommer løbende ved lyden af foderskålen, vender hovedet væk. Det kan give en ordentlig knude i maven. Hvad gør jeg hvis min hund ikke vil spise? Først og fremmest: Kig på hele hunden - ikke kun på skålen. En enkelt sprunget portion kan være harmløs, men manglende appetit kan også være hundens måde at fortælle, at noget ikke er, som det skal være.
Start med at vurdere, hvordan din hund har det
En rask voksen hund kan godt have en dag med mindre appetit. Måske har den fået mange godbidder på gåturen, været mindre aktiv end normalt eller spist noget, der stadig mætter. Varmt vejr, nye omgivelser, løbetid og stress kan også få selv en madglad vovse til at springe over.
Det afgørende er, om din hund ellers virker som sig selv. Er den glad for kontakt, drikker den vand, går den gerne med på tur og har den normal afføring? Så kan du som regel observere roligt i en kort periode. Undgå dog at lade bekymringen føre til et helt buffetbord af godbidder, menneskemad og nye fodertyper. Det kan gøre det sværere at finde årsagen - og lære hunden, at det kan betale sig at vente på noget mere spændende.
Hvalpe, meget små hunde, ældre hunde og hunde med kendte sygdomme skal vurderes hurtigere end en rask, voksen hund. De har mindre at stå imod med, hvis de ikke får energi og væske.
Hvornår skal du kontakte dyrlægen?
Appetitløshed er ikke en diagnose. Den kan skyldes alt fra en let maveuro til smerter, infektion, tandproblemer eller noget, hunden har spist på turen. Kontakt dyrlægen samme dag, hvis din hund ikke vil spise og samtidig er tydeligt sløv, kaster op flere gange, har diarré, feberfornemmelse, oppustet mave, smerter eller svært ved at holde vand i sig.
Du bør også reagere hurtigt, hvis hunden savler meget, forsøger at kaste op uden at der kommer noget, har blegere gummer end normalt, besværet vejrtrækning eller virker desorienteret. Det samme gælder ved mistanke om gift, fremmedlegeme eller hvis hunden har spist eksempelvis medicin, chokolade, rosiner eller noget andet, den ikke tåler.
En hvalp, der nægter mad, bør altid vurderes hurtigt. For en voksen hund er det også en god idé at ringe til dyrlægen, hvis den ikke har spist i omkring et døgn, eller tidligere hvis du er i tvivl. Vedvarende nedsat appetit, selv når hunden ellers virker rimeligt frisk, fortjener også et opkald. Du kender din hunds normale adfærd bedst.
Hvad gør jeg, hvis min hund ikke vil spise, men virker frisk?
Hvis din hund virker upåvirket, kan du skabe rolige rammer omkring næste måltid. Servér den sædvanlige foderportion på et fast tidspunkt, og lad skålen stå i cirka 15-20 minutter. Fjern den derefter uden drama. Så undgår du, at fodring udvikler sig til en forhandling, hvor hunden bestemmer menuen ved at vente.
Sørg for frisk vand, og hold øje med, om hunden drikker mere eller mindre end normalt. Giv gerne en rolig gåtur, hvis den har lyst. Lidt bevægelse kan stimulere appetitten, men undgå hård træning, hvis hunden virker småskidt eller ikke har spist.
Har I for nylig skiftet foder? Så kan overgangen være forklaringen. Mange hunde får det bedst, når nyt og gammelt foder blandes gradvist over cirka en uge. Et pludseligt skift kan både gøre foderet uvant og skabe uro i maven. Hvis det gamle foder fungerede fint, kan det være klogt at gå et skridt tilbage og vælge en langsommere overgang.
Kig i munden - uden at presse hunden
Tandproblemer er en overset årsag til, at hunde spiser dårligt. En hund med ømme tænder eller tandkød kan stadig være interesseret i mad, men gå fra skålen igen, tygge langsomt, tabe foderet eller foretrække blødere bidder. Dårlig ånde, rødt tandkød, synligt tandsten eller pote mod munden er også tegn, du bør tage alvorligt.
Kig kun, hvis din hund er tryg ved håndtering. Tving aldrig munden op, og stik ikke fingrene ind, hvis hunden har smerter. Dyrlægen kan undersøge tænder, mundhule og svælg grundigt, hvis der er mistanke om, at tygning gør ondt.
Gør foderet mere indbydende - med omtanke
Nogle gange hjælper det at gøre den velkendte mad en smule mere duftende. Tørfoder kan opblødes med lidt lunkent vand, så aromaen træder frem og konsistensen bliver blødere. Lad det køle af, før du serverer det. Det er en enkel løsning, som især kan være rar for hunde med følsom mund eller lav appetit i varme perioder.
Vådfoder kan for nogle hunde være lettere at få lyst til på grund af duft og konsistens. Men hvis din hund pludselig afviser sit normale foder, er det vigtigt ikke kun at skjule problemet med ekstra lækker mad. En hund, der gladeligt tager godbidder, men konsekvent afviser almindelige måltider, kan være kræsen - men den kan også have kvalme, smerter eller begyndende sygdom.
Undgå krydret menneskemad, fedtrester og store mængder snacks som nødløsning. Det kan belaste maven og gøre det endnu sværere at holde styr på, hvad hunden faktisk får. Har hunden en følsom mave, er det ofte bedst at holde sig til få, velkendte ingredienser og følge dyrlægens anbefaling, hvis symptomerne fortsætter.
Måltidsvaner kan også spille ind
En hund, der får mange tyggeben, træningsgodbidder og små bidder i løbet af dagen, er ikke nødvendigvis sulten ved aftensmad. Prøv derfor at se ærligt på dagens samlede indtag. Snacks er skønne til træning, hygge og aktivering, men de tæller med i regnskabet - særligt for små hunde.
Nogle hunde spiser også bedre i fred. Hvis skålen står midt i et travlt køkken, tæt på en vaskemaskine eller hvor børn og andre dyr passerer, kan måltidet føles uroligt. Giv hunden et fast, roligt spiseområde og lad den spise uden at blive overtalt, kigget på eller forstyrret.
Har du flere hunde, kan det være nødvendigt at fodre dem adskilt. Konkurrence ved skålen kan få én hund til at sluge maden, mens en anden helt mister lysten. Den rigtige løsning afhænger af jeres hverdag og hundenes temperament.
Undgå at gøre kræsenhed til en fast vane
Det er fristende at tilbyde noget nyt, hver gang hunden afviser sin mad. Men når en ellers rask hund lærer, at et nej tak udløser pølse, ost eller en ny pose foder, kan den hurtigt blive mere selektiv. Hold derfor fast i en enkel rutine og begræns ekstra kalorier mellem måltiderne.
Det betyder ikke, at alle hunde skal spise det samme hele livet. Mange trives fint med variation, og nogle har helt særlige behov for eksempelvis kornfrit foder, skånsomme opskrifter eller en bestemt foderstørrelse. Pointen er at ændre med en plan - ikke i panik fra måltid til måltid.
Aktiveringslegetøj kan være en hyggelig måde at servere en del af den daglige ration på for hunde, der motiveres af at arbejde for maden. Brug dog ikke aktivering som løsning, hvis hunden generelt afviser mad eller virker utilpas. Først skal du være sikker på, at den er rask nok til at spise.
Skriv ned, hvad du ser
Hvis appetitten ikke vender hurtigt tilbage, er små observationer meget hjælpsomme for dyrlægen. Notér hvornår hunden sidst spiste et normalt måltid, hvor meget den har drukket, om der har været opkast eller ændringer i afføringen, og om den kan have fået fat i noget usædvanligt. Tag også gerne et billede af opkast eller afføring, hvis det er relevant.
Tænk over de seneste dage: Nyt foder, nye godbidder, flytning, gæster, pension, flåtmidler, medicin eller en særlig vild tur i skoven kan alle være nyttige detaljer. Jo mere konkret du kan beskrive forløbet, jo lettere er det at få den rigtige hjælp.
Når skålen står urørt, er den bedste omsorg hverken at gå i panik eller at vente for længe. Giv din hund ro, hold øje med dens samlede trivsel, og stol på din mavefornemmelse. En hurtig snak med dyrlægen er altid bedre end at sidde alene med bekymringen - for et paradis for vovser begynder med, at de har det godt.