Når din hund ligger på tæppet og bliver ved med at slikke den samme pote, er det svært ikke at tænke: "Hvorfor slikker hunden poterne?" En hurtig slikkerunde efter gåturen er som regel helt almindelig pleje. Men vedvarende slikken er ofte hundens måde at fortælle, at noget klør, svier, gør ondt eller føles forkert.
Det kan være fristende at kalde det en dårlig vane, især hvis poterne ser pæne ud ved første øjekast. Men jo mere intenst eller hyppigt din hund slikker, desto mere grund er der til at undersøge årsagen. Hunden kan nemlig holde irritationen i gang: Fugt fra spyttet blødgør huden, bakterier og gærsvamp trives bedre, og poten kan blive endnu mere øm.
Hvorfor slikker hunden poterne?
Der findes ikke én forklaring, der passer på alle hunde. Kig derfor både på poten, resten af huden og på, hvornår adfærden opstår. Slikker hunden kun efter turen? Kun på én pote? Eller mest om aftenen, når der er ro i hjemmet? Mønstret giver ofte et vigtigt spor.
Kløe fra allergi eller følsom hud
Allergi er en hyppig årsag til poteproblemer. Nogle hunde reagerer på pollen, græs, husstøvmider eller andre ting i omgivelserne. Andre reagerer på noget i kosten. Kløen sidder ikke nødvendigvis kun på poterne - du kan også opleve, at hunden klør ører, mave, armhuler eller snude.
Poterne kan være røde mellem trædepuderne, og pelsen omkring tæerne kan få en rustbrun farve af spyttet. Det ses ofte på lyse hunde, men kan naturligvis også forekomme hos mørkpelsede hunde. Allergi kræver tit en plan sammen med dyrlægen, fordi det kan være svært at finde den præcise udløser på egen hånd.
Noget sidder fast eller har lavet en lille skade
Hvis hunden pludselig fokuserer på én bestemt pote, så undersøg den samme dag. En græsaks, en lille sten, en torn, en flig af en klo eller et sår kan genere mere, end det umiddelbart ser ud til. Græsaks er særligt drilske, fordi de kan arbejde sig længere ind i huden.
Se roligt mellem tæerne, under trædepuderne og omkring kløerne i godt lys. Sammenlign med den tilsvarende pote på den anden side. Hævelse, varme, en revne, blod, pus eller tydelig ømhed er ikke noget, der bør vente.
Salt, varme og vintervejr
Vejret kan sætte sine spor på hundepoter. Vejsalt kan svie, sne og is kan samle sig i pelsen mellem tæerne, og varm asfalt kan irritere eller i værste fald skade trædepuderne. Tør luft og mange ture på hårde underlag kan også give små revner.
Skyl poterne i lunkent vand efter en tur på saltede fortove, og tør grundigt mellem tæerne. Om vinteren kan potevoks eller potesokker være en god hjælp for nogle hunde, mens andre ikke bryder sig om dem. Det afhænger både af hundens temperament, pels og de forhold, I går i.
Gærsvamp eller bakterier i huden
En pote, der lugter sødligt, surt eller lidt af popcorn, kan have en ubalance i huden. Fugt og konstant slikken giver gode vækstbetingelser for gærsvamp og bakterier. Huden kan blive rød, fedtet, mørkere end normalt eller øm, og hunden kan være meget ivrig efter at slikke.
Her hjælper det sjældent bare at vaske poten én gang. Dyrlægen kan vurdere, om der er tale om infektion, og hvilken behandling der er relevant. Det er en fordel at få taget hånd om problemet tidligt, før huden bliver mere irriteret.
Smerter i pote, klo eller led
Slikken er ikke altid kløe. Nogle hunde slikker, fordi de har smerter. Det kan være en øm klo, en forstuvning, en skade i trædepuden eller ubehag højere oppe i benet, for eksempel i et led. Især ældre hunde kan slikke en pote eller et område på benet, når de har ondt.
Hold øje med, om hunden halter, går langsommere, undgår trapper, tøver med at springe op eller reagerer, når du rører poten. Hvis det er tilfældet, bør den vurderes af en dyrlæge frem for at blive behandlet som et rent hudproblem.
Stress, kedsomhed eller en indlært vane
Nogle hunde slikker for at finde ro. Det kan ses ved understimulering, ændringer i hverdagen, alene-hjemme-uro eller efter en travl dag med mange indtryk. Slikken kan virke beroligende i øjeblikket, men hvis den gentages længe nok, kan den blive en fast vane - og huden kan tage skade.
Det betyder ikke, at du skal antage, at problemet kun er adfærd. Fysisk ubehag skal altid være afklaret først. Men hvis poterne er undersøgt, og hunden især slikker i hvilesituationer, kan mere forudsigelighed, næsearbejde, tyggetid og passende aktivering gøre en mærkbar forskel. En god snusegåtur eller et aktiveringslegetøj kan være langt mere værd end at skælde ud.
Sådan undersøger du poterne hjemme
Vælg et roligt tidspunkt, og gør det til en tryg rutine. Mange hunde skal lære, at potehåndtering er noget rart, så beløn med små godbidder og stop, før hunden bliver utryg. Tving aldrig poterne fra hinanden, hvis hunden viser smerte eller tydeligt siger fra.
Kig efter småsten, sår, revner, hævelse og fremmedlegemer. Mærk forsigtigt, om den ene pote er varmere end den anden, og se om kløerne er hele. Lang pels mellem trædepuderne kan samle snavs og fugt, så hold den velplejet, hvis det passer til din hunds pelstype.
Efter en mudret eller saltet tur er et kort pooteskyl og grundig tørring ofte nok. Brug kun milde produkter, der er beregnet til hunde, hvis poterne skal vaskes. Menneskeshampoo, æteriske olier, stærke desinfektionsmidler og tilfældige cremer fra badeværelsesskabet kan irritere huden eller være uegnede, hvis hunden slikker dem af.
Hvornår bør du kontakte dyrlægen?
Kontakt dyrlægen hurtigt, hvis hunden halter, har tydelige smerter, bløder, har en hævet pote eller klo, eller hvis du mistænker en græsaks eller anden genstand i huden. Det samme gælder ved pus, kraftig lugt, væskende hud eller hvis hunden ikke vil lade dig kigge på poten.
Bestil også tid, hvis slikken fortsætter i flere dage, selv om du ikke kan se en klar årsag. Gentagen pote-slikken kan være det første synlige tegn på allergi, hudinfektion eller smerter, som kræver mere end almindelig potepleje. Tag gerne billeder af poten og notér, hvornår hunden slikker mest - det kan gøre det lettere for dyrlægen at vurdere forløbet.
Hjælp poterne i hverdagen
Forebyggelse handler ikke om at gøre poterne sterile, men om at holde dem rene, tørre og beskyttede, når forholdene kræver det. Tjek dem efter ture i højt græs, på grusstier og på saltede fortove. Sørg også for, at kløerne holdes i en passende længde, så hunden står naturligt på poterne.
Ved mistanke om foderrelateret kløe bør du ikke skifte mellem mange forskellige fodertyper fra uge til uge. Det kan gøre det sværere at gennemskue, hvad hunden reagerer på. Følg i stedet en plan fra dyrlægen, hvis der skal afprøves et særligt foder eller en udelukkelsesdiæt.
Hos Vovseland finder du blandt andet produkter til potepleje, skånsom vask, beskyttelse på turen og aktivering til rolige stunder hjemme. Men den bedste løsning afhænger af årsagen: Potevoks hjælper mod salt og tørhed, men løser ikke en infektion eller en torn i huden.
Din hunds poter bærer den gennem hverdagens eventyr, fra morgenturen til den lange snuserunde i skoven. Lidt opmærksomhed på slikken kan derfor være en lille indsats, der giver din vovse langt mere komfort.