En varm sommerdag kan en sø, strand eller rolig fjord virke som den perfekte legeplads. Men må hunde svømme, og kan alle hunde egentlig lide vand? Mange hunde kan svømme af sig selv, men det betyder ikke, at de automatisk er trygge i vandet eller bør kastes ud i en lang svømmetur. Den bedste badetur er den, hvor hunden selv får lov til at være nysgerrig, har let adgang til land og går hjem med halen højt.
Må hunde svømme?
Ja, de fleste hunde kan svømme, fordi de instinktivt bevæger benene i vandet. Det er dog ikke det samme som, at alle hunde er dygtige svømmere. Nogle hunde bliver hurtigt trætte, andre bliver utrygge, og enkelte racer har en kropsbygning, der gør det sværere at holde sig flydende.
Hunde med kort snude, som fransk bulldog, mops og engelsk bulldog, skal have ekstra opsyn. Deres vejrtrækning kan være mere udfordret, og det kan kræve mere arbejde for dem at holde hovedet sikkert over vandoverfladen. Små hunde, ældre hunde, hvalpe og hunde med smerter i led eller ryg kan også have behov for kortere ture og en redningsvest.
Selv vandglade racer som labrador retriever, golden retriever og portugisisk vandhund kan blive overmodige eller overtrætte. Temperament, alder, form, erfaring og vandforhold betyder mindst lige så meget som race. Se derfor på din egen hund frem for kun at læse racens ry som vandhund.
Start i det lave vand på hundens præmisser
Den bedste vandtilvænning begynder ved bredden. Find et sted med lavt, roligt og rent vand, hvor hunden nemt kan gå ind og ud. Gå gerne selv med ud i vandkanten, tal roligt og lad hunden snuse, plaske eller bare stå med poterne i vandet. Det tæller også som en god oplevelse.
Lok ikke hunden langt ud med legetøj første gang. Hvis den føler sig presset, kan vand hurtigt blive forbundet med utryghed. Brug i stedet en glad stemme, små godbidder og korte, frivillige forsøg. Nogle hunde tager vandet med det samme, mens andre skal have flere besøg ved søen, før de er klar til at svømme.
Når hunden selv går længere ud, kan du kaste et stykke flydende legetøj ganske tæt på land. Vælg et legetøj, der er let at få øje på og nemt at gribe om. Undgå meget små bolde, som kan ryge for langt ned i munden, og undgå at kaste så langt, at hunden mister overblikket eller må kæmpe mod bølger og strøm.
Lær hunden en rolig vej tilbage
Det er mindst lige så værdifuldt at lære hunden at komme op af vandet, som at lære den at gå i. Vis den den samme ind- og udgang flere gange, særligt hvis I bader fra en badebro, en skrænt eller en båd. En hund kan godt svømme fint, men blive stresset, hvis den ikke kan finde fodfæste eller vej op på land.
Kald hunden ind, før den bliver træt, og beløn den, når den kommer tilbage. Korte intervaller giver en bedre oplevelse end at vente, til svømmetagene bliver tunge. Hold pauser på land, hvor hunden kan ryste vandet af sig, få frisk vand at drikke og falde ned igen.
Redningsvest til hunde giver ekstra tryghed
En redningsvest er ikke kun til hunde, der er usikre i vand. Den er også en god sikkerhed ved sejlture, paddleboard, stærk strøm, dybt vand og lange dage ved kysten. Vesten hjælper hunden med at flyde, gør den mere synlig og har typisk et håndtag på ryggen, så du kan løfte hunden sikkert op, hvis det bliver nødvendigt.
Vælg en model, der passer tæt uden at stramme ved brystkasse, skuldre eller forben. Hunden skal kunne gå, sætte sig og bevæge benene frit. Lad den prøve vesten hjemme først med godbidder og korte, rare øjeblikke. Så er den ikke en mærkelig overraskelse, når I står ved vandet.
En redningsvest erstatter aldrig opsyn. Hunden skal stadig være tæt på dig, og du skal stadig vurdere vandet, vejret og dens energiniveau. Men den kan give en afgørende sikkerhedsmargin, især når omgivelserne er svære at forudsige.
Hold øje med træthed og stress
Nogle hunde stopper ikke selv, fordi legen er sjov, eller fordi de gerne vil hente endnu en pind. Derfor er det dig, der skal sætte tempoet. En hund, der svømmer lavere i vandet, bliver langsommere, har svært ved at holde kursen eller søger panisk mod land, har brug for en pause med det samme.
Andre tegn kan være stiv kropsholdning, store øjne, gentagen rysten eller modvilje mod at gå i igen. Tag signalerne alvorligt. Det er aldrig et nederlag, hvis hunden hellere vil snuse langs kanten end svømme. Vandleg skal passe til den enkelte vovse.
Vær også opmærksom efter badeturen. Hvis hunden hoster vedvarende, virker usædvanligt sløv, har besværet vejrtrækning eller tydeligt ændret adfærd efter at have fået vand galt i halsen, skal du kontakte dyrlægen hurtigt. Når det gælder vejrtrækning, er det bedre at reagere en gang for meget end en gang for lidt.
Vandet kan være farligere, end det ser ud
Klart solskin gør ikke nødvendigvis vandet sikkert. Ved stranden kan strøm, bølger, pludselige dybder og både gøre svømningen risikabel. I søer og moser kan bunden være mudret, skrånende eller fuld af grene, som hunden kan sidde fast i. Hold dig til kendte steder, og gå selv ruten ved vandkanten igennem, før hunden får fart på.
Undgå vand med tydelig algevækst, grønne belægninger eller advarsler om badevandskvalitet. Blågrønne alger kan være giftige for hunde, og de kan forekomme både i søer og langs kysten. Lad heller ikke hunden drikke store mængder sø- eller havvand. Havvand kan give maveproblemer på grund af saltet, mens søvand kan indeholde bakterier og andet, som maven ikke er glad for.
Tag altid frisk drikkevand med, og skyl gerne hundens pels med rent vand efter badning. Det fjerner salt, sand, alger og snavs. Tør især ørerne godt, hvis din hund har hængeører eller ofte døjer med øregener, og tjek poter og pels for små sår, flåter eller skarpe rester.
Udstyr, der gør badeturen lettere
Du behøver ikke pakke hele huset for at tage hunden med til vandet, men få gode ting gør en stor forskel. Til de fleste ture er det praktisk med:
- En redningsvest i korrekt størrelse, særligt til båd, dybt vand eller uøvede svømmere.
- En lang line til rolig tilvænning tæt på bredden, men aldrig en line, der kan vikle sig om hunden under fri svømning.
- Flydende legetøj i en tydelig farve, der er lavet til apportering i vand.
- Friskt drikkevand, en skål og et håndklæde eller en tørredragt til bagefter.
Hvalpe, seniorer og usikre hunde
Hvalpe må gerne opleve vand, men de skal ikke trænes hårdt i svømning. Deres led, muskler og koncentration er stadig under udvikling, og de kan blive kolde eller trætte hurtigt. Et par minutters nysgerrig plasken i lunt, lavt vand er rigeligt som start.
Seniorhunde kan have stor glæde af vand, fordi svømning er skånsom motion uden de samme stød som løb på fast underlag. Men det afhænger af hundens helbred. Gigt, hjertesygdom, smerter eller nedsat syn kan ændre, hvad der føles trygt. Tal med dyrlægen, hvis du er i tvivl om, hvor meget din ældre hund bør svømme.
Den usikre hund fortjener især tid. Sæt dig ved kanten, lad den se andre hunde på afstand, og beløn hvert lille skridt mod vandet. Målet behøver ikke være en hund, der svømmer langt. Målet er en hund, der føler sig sikker og har det rart sammen med dig.
Næste gang I er ved vandet, så lad hundens tempo bestemme. En kort tur med glade poter i vandkanten kan være langt mere værd end en lang svømmetur, den ikke var klar til.