At vælge den rigtige hunderace er vigtigt.
Men det er mindst lige så vigtigt at vælge den rigtige opdrætter.
To hvalpe af samme race kan få meget forskellige forudsætninger afhængigt af:
- forældredyrenes sundhed
- temperament
- avlslinje
- hvalpenes opvækst
- socialisering
- opdrætterens avlsmål
Derfor bør du ikke kun lede efter:
“En hvalp af den rigtige race.”
Du bør lede efter:
“En opdrætter, jeg har tillid til, og som kan dokumentere sit avlsarbejde.”
I denne guide får du en konkret tjekliste til hele processen – fra første kontakt til den dag, hvalpen flytter hjem.
Hurtig tjekliste – tegn på en seriøs opdrætter
En seriøs opdrætter vil typisk kunne:
- forklare hvorfor netop denne kombination er lavet
- dokumentere relevante sundhedsundersøgelser
- fortælle åbent om racens svagheder
- beskrive begge forældredyrs temperament
- vise hvor hvalpene vokser op
- lade dig møde moderen, når det er muligt
- fortælle om socialisering og miljøtræning
- stille dig mange spørgsmål
- bruge en ordentlig skriftlig købsaftale
- være interesseret i hundens liv efter salget
Det vigtigste ord er:
dokumentere.
En god opdrætter sælger ikke bare hvalpe
Seriøst opdræt handler ikke kun om at sætte to hunde sammen.
Opdrætteren bør have et formål med kombinationen.
Det kan eksempelvis være at bevare eller forbedre:
- sundhed
- temperament
- funktion
- racetype
- genetisk variation
Spørg derfor:
“Hvorfor har I valgt netop disse to hunde?”
Et godt svar fortæller ofte meget om kvaliteten af avlsarbejdet.
Første røde flag: “De er bare begge to søde”
At begge forældredyr er søde familiehunde er positivt.
Men det er ikke i sig selv et avlsprogram.
En seriøs opdrætter bør kende:
- styrker
- svagheder
- sundhedsdata
- familiehistorik
- temperament
hos de hunde, der anvendes.
Undersøg racen før opdrætteren
Du kan langt bedre vurdere en opdrætter, hvis du ved, hvad der er vigtigt i racen.
Inden første kontakt bør du derfor undersøge:
- typisk temperament
- aktivitetsniveau
- pels
- arvelige sygdomme
- relevante sundhedstests
Så kan du stille konkrete spørgsmål.
En Labrador-opdrætter og en Cavalier-opdrætter bør eksempelvis ikke nødvendigvis vise de samme sundhedsundersøgelser.
Internt link: Find den relevante race i Vovselands hunderaceunivers.
Sundhedstestet betyder ikke nok i sig selv
Du vil ofte møde formuleringen:
“Begge forældre er sundhedstestede.”
Det lyder godt.
Men spørg:
- Hvilke undersøgelser?
- Hvornår?
- Hvad var resultaterne?
- Hvor kan jeg se dem?
En DNA-test for én sygdom betyder ikke, at hunden er “testet for alt”.
Hvilke sundhedsundersøgelser skal forældrene have?
Det afhænger af racen.
Det kan eksempelvis være:
- HD-røntgen
- AD-røntgen
- øjenundersøgelse
- hjerteundersøgelse
- patellaundersøgelse
- relevante DNA-tests
- andre racespecifikke undersøgelser
DKK har racespecifikke avlsrestriktioner for en række racer, og hunde, der skal anvendes i DKK-avl, skal opfylde de relevante krav før parring.
Derfor bør du altid undersøge kravene for den konkrete race.
Bed om at se resultaterne
En god opdrætter bør ikke have problemer med, at du spørger efter dokumentation.
Spørg konkret:
“Må jeg se sundhedsresultaterne på mor og far?”
Du behøver ikke være ekspert.
Men du skal kunne få forklaret:
- hvad der er undersøgt
- hvad resultaterne betyder
- hvorfor kombinationen er forsvarlig
Sundhed er mere end laboratorieresultater
Testresultater er vigtige.
Men spørg også ind til familien bag hundene.
Eksempelvis:
- Hvor gamle blev bedsteforældrene?
- Hvad døde de af?
- Er der epilepsi i linjen?
- Allergi?
- Hjertesygdom?
- Kræft?
- Ledproblemer?
Ikke alle væsentlige sundhedsforhold kan reduceres til én DNA-test.
En seriøs opdrætter fortæller også om problemerne
Vær mere tryg ved opdrætteren, der siger:
“Det her er en sygdom, vi holder særligt øje med i racen.”
end opdrætteren, der siger:
“Vores hunde fejler aldrig noget.”
Ingen seriøs avler kan love et helt liv uden sygdom.
Temperament bør være en del af avlen
Sundhed er ikke kun fysisk.
Temperament betyder enormt meget for hundens livskvalitet og hverdagen med familien.
Spørg:
- Hvordan er moderen i hverdagen?
- Hvordan er faderen?
- Hvordan reagerer de på fremmede?
- Andre hunde?
- Nye miljøer?
- Hvad bruges de til?
Hvis du ønsker familiehund, skal temperamentet passe til det formål.
Mød moderen
Du bør som udgangspunkt kunne møde hvalpenes mor hos opdrætteren.
Se ikke kun på, om hun ser sød ud.
Observer:
- virker hun tryg?
- kan hun slappe af?
- hvordan reagerer hun på dig?
- hvordan bevæger hun sig?
- hvordan interagerer hun med opdrætteren?
Det giver værdifuld information.
Hvorfor kan faderen mangle?
Det er ikke nødvendigvis et rødt flag, hvis faren ikke bor hos opdrætteren.
En seriøs opdrætter kan sagtens bruge en hanhund:
- fra en anden kennel
- fra udlandet
- gennem frossen sæd
Spørg i stedet efter:
- billeder/video
- temperament
- sundhedsresultater
- stamtavle og baggrund
Se hvor hvalpene vokser op
Hvalpenes første uger betyder meget.
De bør vokse op i et miljø, hvor deres fysiske og sociale behov bliver dækket.
Se efter:
- rene forhold
- plads
- tryghed
- god kropskondition
- kontakt med mennesker
- passende stimulering
Skal hvalpe vokse op i stuen?
Ikke nødvendigvis bogstaveligt.
Men de bør ikke vokse op isoleret fra normal menneskelig kontakt og relevante hverdagsoplevelser.
De bør gradvist lære ting som:
- mennesker
- almindelige lyde
- forskellige underlag
- håndtering
- korte nye oplevelser
Socialisering handler om kvalitet, ikke bare maksimal mængde.
Hvordan ser raske hvalpe ud?
Hvalpe bør generelt fremstå:
- nysgerrige
- passende aktive
- velernærede
- rene
Vær opmærksom på blandt andet:
- meget løbende øjne
- kraftigt næseflåd
- diarré
- udtalt sløvhed
- meget dårlig kropskondition
Et enkelt symptom kan have en uskyldig forklaring.
Men spørg.
Hvordan reagerer hvalpene på opdrætteren?
Det kan fortælle meget.
Hvalpene bør normalt have en tryg relation til menneskerne omkring dem.
Hvis hele kuldet konsekvent:
- flygter
- gemmer sig
- virker meget bange
bør du spørge ind til det.
Den gode opdrætter stiller også dig spørgsmål
Et af de bedste tegn er faktisk, at du ikke bare kan købe hvalpen øjeblikkeligt.
En seriøs opdrætter vil typisk spørge om:
- bolig
- familie
- børn
- arbejdstider
- tidligere hundeerfaring
- aktivitetsniveau
- hvad du ønsker at bruge hunden til
Det kan føles som et interview.
Det er positivt.
Opdrætteren forsøger at finde et godt match.
Rødt flag: Ingen spørgsmål overhovedet
Hvis samtalen primært handler om:
“Hvornår kan du overføre depositum?”
bør du være kritisk.
En opdrætter, der har brugt måneder eller år på avlsarbejdet, bør have interesse i, hvor hvalpen skal leve resten af sit liv.
Skal du selv vælge hvalpen?
Ikke nødvendigvis.
Mange gode opdrættere deltager aktivt i matchningen.
De har fulgt hvalpene hver dag og kan ofte vurdere forskelle i:
- energi
- selvstændighed
- social stil
- mod
- arbejdslyst
langt bedre end en køber kan efter ét besøg.
“Jeg vil have den rolige i hjørnet”
Det lyder logisk.
Men en hvalp, der sidder stille under et enkelt besøg, er ikke nødvendigvis den rolige i kuldet.
Den kan:
- være træt
- være usikker
- lige have leget
Vurderinger bør baseres på længere observation.
Fortæl opdrætteren hvad du faktisk ønsker
Hvis du vil have:
- familiehund
- jagthund
- sportshund
- roligere selskabshund
så sig det.
Forsøg ikke at lyde mere aktiv eller erfaren, end du er.
Et forkert match gavner ingen.
Working-linjer kræver ekstra opmærksomhed
Hos blandt andet:
- Labrador Retriever
- Golden Retriever
- Cocker Spaniel
kan forskellen mellem working- og familie-/udstillingslinjer være betydelig.
Spørg:
- Hvad bruges forældrene til?
- Hvordan er deres aktivitetsniveau?
- Hvad laver tidligere afkom?
Internt link: Læs Vovselands guide til aktive hunderacer.
Køber du Doodle? Undersøg begge racer
Ved Cavapoo, Cockapoo, Maltipoo, Labradoodle og Goldendoodle bør opdrætteren kunne redegøre for sundhed og temperament på begge sider.
Eksempel:
En Labradoodle-opdrætter bør ikke kun sige:
“Pudlen er DNA-testet.”
Der skal også tænkes på Labrador-relevante sundhedsforhold.
Doodle-generation er ikke en sundhedstest
Betegnelser som:
- F1
- F1B
- F2
- multigen
fortæller noget om avlskombinationen.
Men de beviser ikke:
- sundhed
- temperament
- allergivenlighed
- lav fældning
Spørg til hundene bag bogstaverne.
“100 % allergivenlig” er et rødt flag
Ingen opdrætter kan garantere, at en hund ikke udløser hundeallergi.
Det gælder også Doodles.
Hvis du får en absolut garanti om:
“Denne hvalp er 100 % allergivenlig.”
bør du være skeptisk.
Internt link: Læs Vovselands guide til allergivenlige hunde.
“Den fælder aldrig” er også for kategorisk
Nogle racer har meget forudsigelig lav fældning.
Hos krydsninger kan variationen være større.
En opdrætter kan beskrive:
- forældrenes pels
- tidligere kuld
- sandsynlig pelstype
men bør være forsigtig med absolutte garantier.
Internt link: Læs Vovselands guide til hunde der fælder lidt.
Pas på “teacup”, “micro” og ekstrem størrelse
Hos små hunde kan du støde på markedsføring som:
- teacup
- micro
- tiny
Det bør få dig til at stille ekstra spørgsmål.
Ekstremt lille størrelse bør aldrig prioriteres over:
- sundhed
- robusthed
- korrekt udvikling
Stambog – hvad fortæller den?
En stambog er ikke bare et papir til udstilling.
Den dokumenterer hundens afstamning og gør det muligt at følge slægtslinjer. DKK fremhæver netop stambogen som et redskab til blandt andet at arbejde systematisk med avl og arvelige forhold.
Det betyder ikke, at en stambog i sig selv garanterer en perfekt hund.
Men den giver dokumentation og sporbarhed.
Er hund uden stambog automatisk dårlig?
Nej.
En hund uden stambog kan være fantastisk.
Men hvis sælgeren markedsfører hunden som renracet, bør du spørge:
Hvorfor er kuldet ikke registreret?
Og du bør stadig forlange relevant sundhedsdokumentation.
DKK-stambog – hvad betyder det?
Ved DKK-stambogsføring skal forældredyrene følge DKK's gældende stambogsregler og eventuelle racespecifikke avlsrestriktioner. Alle hvalpe i et DKK-kuld skal stambogsføres samlet, og stambogen følger hunden ved ejerskifte.
Det giver et mere struktureret dokumentationssystem.
Er DKK-medlemskab en garanti?
Nej.
Ingen organisation kan garantere, at alle enkelte opdrættere eller hunde er perfekte.
Du bør stadig:
- møde opdrætteren
- undersøge sundheden
- stille spørgsmål
- læse kontrakten
Brug registrering og medlemskab som én del af vurderingen.
Racens specialklub kan være værdifuld
Specialklubber arbejder typisk specifikt med den enkelte race.
De kan ofte hjælpe med:
- avlsanbefalinger
- sundhed
- raceinformation
- opdrætterlister
DKK anbefaler også at søge mod seriøse opdrættere og specialklubber, når man leder efter racehund.
Købsaftalen er vigtig
Du bør altid have en skriftlig aftale.
Ved salg af DKK-stambogsførte hunde er DKK's købsaftale obligatorisk, og DKK anbefaler, at køber beder om at få aftalen på forhånd, så den kan læses i ro og mag.
Det er et rigtig godt råd – også generelt.
Læs kontrakten før du sidder med hvalpen på skødet.
Hvad bør stå i købsaftalen?
Den bør blandt andet tydeliggøre:
- køber
- sælger
- hvilken hund handlen omfatter
- pris
- betalingsforhold
- eventuelle særlige betingelser
- sundhedsoplysninger
Hvis der er ekstra vilkår, bør de være klare.
Pas på mærkelige særkrav
Læs hele kontrakten.
DKK advarer specifikt om, at købere bør tænke sig grundigt om, hvis opdrætteren opstiller særlige krav, eksempelvis om fremtidig avl eller parring.
Spørg:
Hvad betyder denne klausul konkret for mig?
Underskriv ikke noget, du ikke forstår.
Depositum
Depositum er almindeligt.
Men før du overfører penge, bør du have klarhed over:
- hvad du reserverer
- om depositum refunderes
- under hvilke betingelser
- hvad der sker, hvis hvalpen bliver syg
- hvad der sker, hvis købet ikke gennemføres
Få vilkårene skriftligt.
Rødt flag: Pres for hurtig betaling
Vær skeptisk over for:
- “Du skal betale nu.”
- “Der står fem andre klar.”
- “Send depositum inden for en time.”
Særligt hvis du endnu ikke har:
- mødt opdrætteren
- set dokumentation
- læst betingelserne
Hvalpens nuttethed må ikke skabe økonomisk tidspres.
Køb ikke hund på en parkeringsplads
Det bør være et meget stort advarselssignal, hvis sælgeren ikke vil vise dig, hvor hunden kommer fra.
Eksempler:
- parkeringsplads
- rasteplads
- tankstation
- tilfældig adresse
Du bør som udgangspunkt se hvalpens normale miljø.
Vær opmærksom på importerede hvalpe
Der findes seriøse importer.
Men ulovlig og problematisk handel med importerede hvalpe forekommer også, og DKK advarer specifikt mod handel med hvalpe, der er opdrættet under dårlige forhold og solgt gennem nettet.
Hvis hunden er importeret, så spørg grundigt til:
- oprindelsesland
- dokumenter
- vaccinationer
- ID
- transport
- opdrætter
Mange racer samtidig kan være et advarselssignal
Det er ikke automatisk problematisk.
Men hvis samme sælger konstant har:
- mange racer
- mange kuld
- hvalpe klar hele tiden
bør du undersøge forholdene ekstra grundigt.
Spørg:
- Hvor mange voksne hunde har I?
- Hvor lever de?
- Hvor mange kuld har I årligt?
- Hvem passer og socialiserer dem?
Hjemmeopdræt er ikke automatisk bedre
En hyggelig stue er ikke i sig selv bevis på ansvarligt opdræt.
Og et større professionelt opdræt er ikke automatisk dårligt.
Det afgørende er:
- hundenes trivsel
- sundhed
- kompetence
- socialisering
- gennemsigtighed
Mængden af kuld fortæller ikke hele historien
DKK peger også på, at det ikke nødvendigvis er afgørende, om opdrætteren har få eller mere regelmæssige kuld; det centrale er, om personen har sat sig seriøst ind i avl og opdræt.
Vurder kvaliteten af arbejdet.
Ikke kun antallet.
Hvilket foder får hvalpen?
Spørg til:
- hvilket foder
- hvor meget
- hvor ofte
Når hvalpen flytter hjem, er det ofte praktisk at fortsætte samme foder i starten.
Et pludseligt foderskifte oven i en stor flytning kan give unødvendig uro i maven.
Er hvalpene vant til pelspleje?
Særligt vigtigt ved:
- Puddel
- Malteser
- Doodles
- Cocker Spaniel
Spørg om hvalpene har prøvet:
- børste
- kam
- negle
- bad
- føntørrer
- klippemaskine
En god introduktion kan gøre en stor forskel senere.
Hvad følger med hvalpen?
Spørg på forhånd.
Det kan eksempelvis være:
- dokumenter
- købsaftale
- foder til de første dage
- information om rutiner
- vaccinationsoplysninger
- sundhedsbog
- eventuel stambog/registrering
Lav din egen kontrol-liste.
Spørg om hvalpens rutiner
Få information om:
- fodring
- søvn
- toiletvaner
- aktiviteter
- hvad hvalpen allerede har prøvet
Jo mindre kaotisk overgangen bliver, desto bedre.
Hvad sker der efter købet?
Et meget positivt tegn er en opdrætter, der gerne vil høre fra dig bagefter.
Gode opdrættere kan ofte være en værdifuld ressource omkring:
- vækst
- raceadfærd
- træning
- pels
- udvikling
De ønsker også viden om deres eget avlsarbejde.
Spørg: “Hvad hvis jeg ikke længere kan have hunden?”
Det er et godt testspørgsmål.
En ansvarlig opdrætter vil ofte være interesseret i, hvad der sker med hunde fra deres avl gennem hele livet.
Det betyder ikke nødvendigvis, at opdrætteren kan eller skal købe hunden tilbage.
Men svaret fortæller noget om graden af ansvar.
Sociale medier er ikke dokumentation
Flotte Instagram-profiler kan være hyggelige.
Men:
- følgere
- professionelle billeder
- flotte hjemmesider
er ikke sundhedsresultater.
Brug sociale medier som et vindue.
Ikke som kvalitetsstempel.
Google anmeldelser er heller ikke nok
Anmeldelser kan give information.
Men avlskvalitet kan ikke reduceres til stjerner.
Undersøg de forhold, der faktisk betyder noget:
- sundhed
- temperament
- dokumentation
- hundenes forhold
Rødt flag: Opdrætteren bliver vred over spørgsmål
Du bør kunne spørge om:
- sundhed
- sygdom
- kontrakt
- forældre
- priser
- socialisering
En seriøs køber stiller spørgsmål.
En seriøs opdrætter ved det.
Rødt flag: “Du behøver ikke se papirerne”
Hvis opdrætteren siger:
“Du må bare stole på mig.”
så bør du netop ikke gøre det.
Tillid og dokumentation er ikke modsætninger.
Dokumentation skaber tillid.
Rødt flag: Alle hvalpe beskrives ens
Hvis hver eneste hvalp er:
- perfekt til børn
- perfekt til førstegangsejer
- perfekt til lejlighed
- perfekt til aktive mennesker
- perfekt til ældre
er beskrivelsen sandsynligvis ikke særlig individuel.
Hvalpe er forskellige.
Rødt flag: Farven er vigtigere end temperamentet
Hvis hele salgsargumentet handler om:
- sjælden farve
- eksklusiv farve
- unik pels
mens sundhed og temperament næsten ikke omtales, bør du være skeptisk.
Rødt flag: Ekstreme garantier
Pas på formuleringer som:
- garanteret sygdomsfri
- 100 % allergivenlig
- fælder aldrig
- altid rolig
- perfekt til alle familier
Ingen levende hund kan sælges med så enkel forudsigelighed.
Rødt flag: Du må ikke møde hvalpen før betaling
Der kan være gode grunde til at begrænse meget tidlige besøg.
Små hvalpe skal beskyttes.
Men hvis du aldrig får mulighed for at se:
- opdrætteren
- forholdene
- hundene
før store beløb skal betales, bør du stoppe op.
Rødt flag: Historien ændrer sig
Hvis oplysninger om:
- alder
- forældre
- sundhed
- oprindelse
ændrer sig undervejs, bør du tage det alvorligt.
Grønne flag hos opdrætteren
Omvendt er disse ting meget positive:
- gennemsigtighed
- dokumentation
- ærlige svar om racens svagheder
- interesse for dit liv
- mange spørgsmål
- klare kontrakter
- stor viden om egne hunde
- opfølgning efter salget
Din tjekliste ved første telefonsamtale
Spørg:
Om forældrene
- Hvor gamle er de?
- Hvordan er temperamentet?
- Hvilke sundhedstests har de?
- Hvor kan resultaterne ses?
Om kuldet
- Hvorfor blev kombinationen valgt?
- Hvordan socialiseres hvalpene?
- Hvordan fordeles hvalpene mellem køberne?
Om praktikken
- Hvornår kan vi besøge jer?
- Hvilke dokumenter følger med?
- Hvilken købsaftale bruger I?
Din tjekliste ved besøget
Se efter:
- hvalpenes trivsel
- moderens temperament
- miljøet
- renlighed
- interaktion med mennesker
Og husk:
Det er tilladt at tage hjem og tænke.
Du behøver ikke beslutte dig, fordi der ligger en sød hvalp i dit skød.
Din tjekliste før depositum
Du bør have set eller fået klarhed over:
- forældredyrene
- sundhedsresultater
- pris
- depositumvilkår
- købsaftale
- forventet levering
- hvad der følger med
Betal ikke først og undersøg bagefter.
Din tjekliste ved afhentning
Kontrollér blandt andet:
- at den rigtige hund står i aftalen
- relevante dokumenter
- sundhedsoplysninger
- registreringsoplysninger
- vaccinationsoplysninger
- aftalt foder og rutiner
Ved DKK-stambogsførte hunde er DKK's standard-købsaftale obligatorisk ved salget.
Vovselands 10 vigtigste spørgsmål til opdrætteren
Hvis du kun skal huske ti spørgsmål, så brug disse:
- Hvorfor har I valgt netop denne kombination?
- Hvordan er begge forældres temperament?
- Hvilke sundhedsundersøgelser er lavet?
- Må jeg se resultaterne?
- Hvilke sygdomme findes i familien?
- Hvordan socialiserer I hvalpene?
- Hvordan vælger/matcher I hvalp til køber?
- Hvilken købsaftale bruger I?
- Hvad forventer I af mig som køber?
- Kan jeg kontakte jer efter købet, hvis jeg får spørgsmål?
Svarene fortæller utrolig meget.
Ofte stillede spørgsmål om hundeopdrættere
Hvordan finder man en god hundeopdrætter?
Undersøg racens specialklub, relevante registreringssystemer og opdrætternes sundhedsarbejde. Mød opdrætteren og bed om dokumentation.
Hvordan ved man, om en opdrætter er seriøs?
Seriøse opdrættere er typisk gennemsigtige, sundhedsorienterede og interesserede i, hvem der køber deres hvalpe.
Skal man møde hvalpens mor?
Som udgangspunkt er det meget værdifuldt. Hvis det ikke er muligt, bør opdrætteren kunne forklare hvorfor.
Skal man møde hvalpens far?
Ikke nødvendigvis. Han kan bo hos en anden opdrætter eller i et andet land.
Skal forældrene være sundhedstestede?
Ja, relevante undersøgelser for de konkrete racer bør være udført.
Er DNA-test nok?
Nej. Nogle sygdomme undersøges via DNA, andre kræver fx røntgen, øjen- eller hjerteundersøgelser.
Er stambog en sundhedsgaranti?
Nej, men den giver dokumentation af afstamning og et system omkring registreret avl.
Skal man købe hund med stambog?
Det afhænger af situationen, men ved racehund giver en anerkendt stambog større sporbarhed.
Er hund uden stambog dårlig?
Nej, ikke automatisk.
Er det et problem, hvis opdrætteren har flere kuld?
Ikke i sig selv. Hundenes forhold, sundhed og kvaliteten af arbejdet er vigtigere.
Er Doodle-opdræt anderledes?
Du bør især sikre, at relevante sundhedsforhold fra begge forældreracer er dækket.
Er F1B bedre end F1?
Ikke generelt. Generationen fortæller ikke i sig selv kvaliteten af avlen.
Kan opdrætteren garantere allergivenlighed?
Nej.
Skal man betale depositum?
Det er almindeligt, men vilkårene bør være tydelige og skriftlige.
Skal man have en købsaftale?
Ja, en skriftlig aftale er meget vigtig. Ved DKK-stambogsførte hunde er DKK's standard-købsaftale obligatorisk.
Skal jeg vælge den hvalp, der kommer først hen til mig?
Ikke nødvendigvis. Opdrætterens længerevarende kendskab til hvalpen er mere værdifuldt.
Er en dyr hvalp automatisk bedre?
Nej.
Er en billig hvalp et rødt flag?
Ikke automatisk, men undersøg hvorfor prisen afviger markant.
Hvad er det største røde flag?
Manglende gennemsigtighed og dokumentation er blandt de vigtigste advarselssignaler.
Konklusion – vælg opdrætteren før du vælger hvalpen
Det er svært at tænke rationelt, når man sidder med en otte uger gammel hvalp i armene.
Derfor bør det vigtigste arbejde ske før det øjeblik.
En god opdrætter bør kunne fortælle dig:
- hvorfor kuldet er lavet
- hvad forældrenes styrker og svagheder er
- hvilke sundhedsundersøgelser der er lavet
- hvordan hvalpene vokser op
Og opdrætteren bør samtidig være interesseret i:
hvem du er.
Vær kritisk over for:
- manglende dokumentation
- ekstreme garantier
- salgs- og betalingspres
- uklar oprindelse
- manglende mulighed for at se forholdene
En seriøs opdrætter kan ikke garantere, at din hund aldrig bliver syg eller udvikler en udfordring.
Men vedkommende kan vise, at beslutningerne er truffet med viden, gennemsigtighed og hundenes langsigtede trivsel for øje.
Og dét er et langt bedre udgangspunkt for din kommende hund.
Læs videre
→ Hvad skal man vide, før man får hund?
→ Find ud af hvilken hund der passer til dig.
→ Hvalp eller voksen hund – hvad skal du vælge?
→ Hvad koster det at have hund?
→ Han eller tæve – hvad passer bedst?